Det er måske ikke gået op for alle, at det er vigtigt at skrive et testamente, hvis man har ønsker i forhold til, hvem ens arvinger er og hvor meget de skal arve efter ens død. Der oprettes kun henved 30.000 testamenter hvert år her til lands, hvilket ikke er meget set i forhold til vigtigheden af et testamente. Selvom det kan være ubehageligt at tænke på, at vi skal herfra på et tidspunkt, er det ikke desto mindre væsentligt at vide, hvad der sker med ens formue, når man dør og, om det som arveloven bestemmer også er det man selv ønsker. Her kommer vi lidt ind på, hvad arveloven foreskriver o,g hvad du kan gøre for at din ejerbolig, går til den du ønsker, når du går væk.

Arveloven er generel

Arveloven er ikke udfærdiget så den tager hensyn til de individuelle forhold, der gælder i den enkelte arvesag. Den er lavet så den kommer flest muligt til gode på den mest retfærdige måde set fra et generelt samfundsperspektiv. Om du ikke kommer godt ud af det med dine børn og derfor hellere vil have, at dine nevøer og niecer arver alt efter dig, tager den ikke hensyn til. Dine børn er under alle omstændigheder dine tvangsarvinger og skal have deres del af din arv. Ved at skrive et testamente kan du dog begrænse deres arv og dermed få penge til også at begunstige dine andre slægtninge. Derfor er det en rigtig god ide at sætte sig ind i arvereglerne og få skrevet et testamente, hvis arvereglerne ikke begunstiger dem, du ønsker.

Arvereglerne

Der er tre arveklasser. I den første arveklasse er din ægtefælle og dine børn samt deres efterkommere. Det er ligeledes dine tvangsarvinger. Dine børn og deres efterkommere kaldes dine livsarvinger. Hvis du ikke har skrevet et testamente, vil din ægtefælle arve halvdelen af din formue og dine børn den anden halvdel. Skriver du et testamente, kan du minimere tvangsarven, så den kun udgør ¼ af, hvad den ville være uden testamente. Men denne ¼ skal dine tvangsarvinger have. I den anden arveklasse er dine forældre og deres børn og børnebørn mv. Det vil sige dine søskende og nevøer og niecer og deres efterkommere. I den tredje arveklasse er dine bedsteforældre samt deres børn. Det vil sige dine mostre, fastre, morbrødre og farbrødre. Du skal være opmærksom på, at kusiner og fætre ikke bliver betragtet som dine arvinger. Har du kun kusiner og fætre tilbage, vil staten arve din formue, hvis du ikke har udarbejdet et testamente til fordel for dine kusiner og fætre.

Hvem skal have dit hus?

Hvis du gerne vil have, at din ejerbolig eller sommerhus bliver i familien kan du tage visse forholdsregler ved at skrive et testamente. Det skal dog lige siges, at hvis du er gift og huset ikke er dit særeje, så har din ægtefælle fortrinsret i forhold til boligen. Er du ikke gift og ønsker du for eksempel, at en af dine slægtninge skal overtage din ejendom, kan ejendommen overgå til denne som del af en arv. Drejer det sig om livsarvinger – børn, børnebørn mv. – som du gerne vil have skal arve ejendommen, så kan du i et testamente bestemme, at vedkommende skal have ejendommen selvom ejendommens værdi overstiger arveloddet værdi. Det kan dog kun lade sig gøre, hvis vedkommende indbetaler den eksisterende difference til boet.

Der skal være enighed

Fra skattemyndighedernes side accepteres arveudlæg - det vil sige overtagelse som arv – som svarer til sidste ejendomsværdi fratrukket 15 procent. Det er en stor fordel især, hvis det drejer sig om område, hvor boligpriserne er stigende. Arveudlægget kan dog kun forekomme på denne måde, hvis arvingerne er enige om det. Hvis bare en arving mener at udlægget ikke skal foretages sådan, men derimod på baggrund af handelsprisen, vil vedkommende få ret.